Danhostel Fordelskort

Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10 % af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel. Pointene bliver automatisk overført til dit Danhostel Fordelskort, når du booker online – let og ligetil. Husk at indtaste både Fordelskortnummer og dets trecifrede sikkerhedskode. Efterfølgende kan du bruge dine bonuspoint til at betale både overnatning og tillægsydelser med. Med et Danhostel Fordelskort får du også adgang til rabatter på oplevelser og spændende attraktioner rundt om i Danmark.

BONUSPOINT

Du optjener bonuspoint, når du booker via www.danhostel.dk eller på det pågældende Danhostels egen webshop. Du skal huske at logge ind med din konto eller indtaste dine Fordelskort-oplysninger i forbindelse med din booking. Du optjener point på værdien af din overnatning ekskl. tillægsydelser. Det er ikke muligt at optjene Danhostel Bonuspoint, når der bookes via andre portaler såsom Booking.com.

Dine bonuspoint bliver automatisk overført til din konto, efter du har overnattet og er afrejst. Hvis du er logget ind med dit Fordelskort, og har optjent nok bonuspoint at betale med, så vil det være muligt at vælge, hvad du ønsker at betale med dine bonuspoint med. Bemærk, at det ikke er muligt at betale dele af beløbet med sine bonuspoint. Du kan altid se, hvor mange bonuspoint du har optjent, når du logger ind på din konto, eller hvis du logger ind med dit Fordelskort i forbindelse med din booking. Dine bonuspoint er gyldige i 24 måneder.

OPRET DANHOSTEL FORDELSKORT

Du kan oprette et gratis Danhostel Fordelskort via vores hjemmeside her, det tager kun et øjeblik. Der er ingen gebyrer forbundet med Fordelskortet. Når du er færdig, vil du modtage en e-mail med dit Fordelskort som PDF og oplysningerne om din konto. Dit Fordelskort bliver aktiveret automatisk og er klar til brug med det samme.

Læs mere om betingelserne og få svar på dine spørgsmål her.

Fordelskortet er ikke gyldigt i forbindelse med gruppeovernatninger. Her henviser vi i stedet til vores gruppeformular, hvorigennem du kan bede om et uforpligtende tilbud fra op til tre Danhostels samtidig.

Bemærk at kun gæster med adresse i Danmark kan få et Danhostel Fordelskort. Bor du i udlandet, kan du i stedet købe et medlemskort fra Hostelling International. Se mere her