DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ
DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ

Velkommen til Danhostel Rønde

Danhostel Rønde ligger smukt placeret ved Nationalpark Mols Bjerge og består af to bygninger. Værelsesbygningen har 15 værelser og i alt 52 sengepladser samt fælles køkken. Værelserne er indrettet med 7 dobbeltværelser og 8 værelser med 4 eller 6 senge. Alle værelser er ny-renoverede og har eget bad og toilet. I alle værelser vågner du op til en fantastisk udsigt over marker, skove, vand – Kalø Vig og Slotsruin. I hovedbygningen finder du receptionen, fælleslokaler og hyggelige selskabslokaler.

Receptionens åbningstider

Receptionen og telefonen er åben alle hverdage kl. 8.00-16.00.

Indtjekning fra kl. 15.00 eller efter aftale – vi har kodelåse til alle værelsesdøre. Vi sender en kode pr. SMS eller mail på ankomstdagen.

Parkering

Du parkerer gratis, når du er gæst eller besøgende hos Danhostel Rønde.
Der er el-ladere tilgængelig på P-pladsen – benyt MONTA-app.

Kurser og møder

Hold dine kurser og møder hos Danhostel Rønde. Vi sørger for, at AV-udstyret står klar til jer og at forplejningen er i top. Vi byder på alt fra korte kaffemøder til flerdagsmøder med mulighed for overnatning – helt efter jeres ønsker og behov. Hos os kan man finde ro, fordybelse og naturoplevelser, som danner en unik ramme til en indholdsrig dag.

Danhostel rønde ejes af pgu

Danhostel Rønde er en del af en social økonomisk virksomhed og er ejet og drevet af PGU – Praktisk Grunduddannelse Rosenholm og fungerer som værkstedslinje inden for Service og Turisme. PGU’s målgruppe er unge i alderen 17-30 år med særlige behov, der er begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder.

På vandrehjemmet møder du de unge elever i funktioner i bl.a.:

  • Reception og booking
  • Rengøring og vedligeholdelse
  • Køkken og servering

Optjen point og spar penge

Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10% af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel, samt adgang til gode rabatter på oplevelser og attraktioner rundt om i Danmark