Lejrskole på Djursland

På Danhostel Rønde er der mulighed for at afholde en sjov, aktiv og lærerig lejrskole – vi har en masse spændende aktiviteter lige i nærheden.

Vi er et hyggeligt og lille hostel – med plads til én lejrskole af gangen. Her har vi tid og mulighed for at sørge for netop jeres behov og ønsker, så I får den bedst mulige lejrskole.

Når I bestiller lejrskoleophold hos os, sørger vi for en god morgenmad samt en madpakke til dagens strabadser – og vi har aftensmaden klar, når I kommer hjem.

Vores køkken serverer hjemmelavet mad med stort fokus på økologi og friske råvarer.

Seværdigheder i baghaven

– nationalpark, kultur og dyreliv lige uden for døren

Danhostel Rønde ligge tæt på nogle af Danmarks mest lærerige attraktioner – Kattegatcentret, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark, Fregatten Jylland, Den Gamle By, Det Grønne Museum, Randers Regnskov med flere.

0,5 km til Rønde midtby og busstation
2 km til Kalø Vig og Kalø Slotsruin

Med Nationalpark Mols Bjerge lige i baghaven har I rig mulighed for masser af vandreture og en tur til Kalø Slotsruin er naturligvis et must. Vi formidler gerne oplysninger om leje af transport under opholdet eller guidede vandreture i området.

Find kort og bliv inspireret på Go-syddjurs.dk.

Opholdet inkluderer

  • Overnatning i værelser med eget badeværelse
  • Elever indkvarteres i 4-6 personers værelser – opdelt i drenge og piger
  • Lærere indkvarteres i enkeltværelser – så vidt det er muligt
  • Morgenmad – brød, pålæg, grønt, ost, yoghurt, cornflakes, havregryn mm.
  • Madpakke – smøres af eleverne efter morgenmaden
  • Aftensmad – tilpasset de unges smagsløg, men vi prioriterer hjemmelavet mad med masser af grønt

1 døgn: 370 kr. pr. pers.

  • Ønskes der ophold i weekender eller helligdage – spørg venligst efter pris.
  • Lejrskoler defineres som elever i danske folkeskoler, friskoler og privatgrundskoler samt børn på fritidshjem.
  • Er børnene ældre – spørg efter pris.
  • Minimum 15 personer.
  • Vi tager hensyn til allergier – ved specielle forespørgsler pga. diæter kan forekomme et tillæg

Tilkøb

Halal/vegetar/allergener pr. pers./døgn

50 kr.

Linnedpakker pr. pers.

95 kr.

Enkeltværelse til lærer tillæg /døgn

85 kr.

Du kan læse mere om vores afbestillingsregler her