Betingelser
Lejrskoler / Studietur
Reservation og betaling:
- Depositum for lejrskoler 5000 kr. betales ved endelig reservation
- Restbeløb faktureres umiddelbart efter opholdet
Afbestillingsregler:
- Afbestilling skal varsles mindst 10 uger før ankomst
- Ved afbestilling mellem 5 uger og 10 uger for ankomst, hæfter bestilleren med det betalte depositum
- Ved afbestilling senere end 5 uger før ankomst, hæfter bestilleren med 75 % af det samlede beløb
- Ved afbestilling senere end 1 uge før ankomst, hæfter bestilleren med 100 % af det samlede beløb
- Afbestilling af enkelte elever kan ske frem til ankomst. (max 10 %)
Priser er per elev/lærer pr. overnatning. Der er ingen ekstra betaling for lærer, de betaler samme lave pris som eleverne. Alle priser er inkl. moms. Der faktureres kr. 5000 i depositum/reservationsgebyr ved endelig booking. Depositum/reservationsgebyr refunderes i overensstemmelse med afbestillingsreglerne. Resten af beløbet faktureres umiddelbart efter opholdet. Afbestillingen skal være skriftlig og rettes direkte til Danhostel Rønde.
Forplejning:
Vi vil gerne aftale tidspunkter for forplejning inden ankomst. Som udgangspunkt serveres der på følgende tidspunkter:
- Morgenmad kl. 8.00 – her smøres madpakker
- Aftensmad kl. 18.00
- Hver dag serveres enten eftermiddags- eller aftenssnack – tidspunkt aftales nærmere inden ankomst
- Vi prøver at tage hensyn til bæredygtighed og opfordrer jer til selv at medbringe madkasser samt vandflasker
- Vi vil gerne køre det hele igennem opvaskemaskinen når I kommer tilbage fra dagens aktiviteter
Ankomst og afrejse:
Som udgangspunkt står værelserne til rådighed fra
- 15.00 på ankomstdagen og til
- 10.00 på afrejsedagen
Rengøring og oprydning:
Ved afrejse bedes eleverne selv tage linned af sengene og putte det samt håndklæder i vaskesækkene.
Desuden skal skraldespande tømmes og der skal fejes eller støvsuges på værelserne. Resten af rengøringen står vi for. I er velkommen til at låne støvsuger og kost i løbet af ugen, hvis det trænger.
Andre forholdsregler:
- Der må ikke opholde sig mere end 1 person i overkøjen
- Der skal være ro på vandrerhjemmet kl. 22
- Fællesarealerne må benyttes under opholdet, men det forventes naturligvis at man rydder op efter sig
- Tag venligst hensyn til andre gæster på vandrehjemmet
Inspiration til aktiviteter:
Kalø Slotsruin – 2 km
Nationalpark Mols Bjerge– 1 km
Kyst- og Fjordcentret – 34 km
Djursland For Fuld Damp – 24 km
Det Grønne Museum – 20 km
Gammel Estrup – 20 km
Fregatten Jylland – 20 km
Djurs Sommerland – 20 km
Kattegatcentret – 35 km
Ree Park – 20 km
Randers Regnskov – 35 km
Skandinavisk Dyrepark – 15 km
Billetter til Djurs sommerland, Ree Park og Skandinavisk Dyrepark kan købes i receptionen.
AKTIVITETER I NÆROMRÅDET
Vi har gode kontakter til guidede ture både i nærområdet og i Århus.
Tag evt. et kik på Karpenhøj Naturcenter og bliv inspireret til udendørs aktiviteter – cykling, kajak, skoletjeneste m.m. Karpenhøj ligger på Mols ca. 20 km fra Rønde.
Ligeledes byder Kyst og Fjordcentret også på sjove aktiviteter på land og i vand. Fjordcenteret ligger på Norddjurs ca. 40 km fra Rønde.
For andre attraktioner i nærheden af Rønde, kan I kigge her og stier og ruter på Djursland her.
Har I brug for at leje bus eller cykler, er I velkommen til at ringe og få mere information.
Vi ser frem til jeres besøg!