Mødelokaler på Djursland
– møder og kurser på Danhostel Rønde
Hold jeres møder og kurser hos Danhostel Rønde – et stemningsfuldt kursussted på Djursland med fokus på ro, nærvær og naturoplevelser. Vores mødelokaler på Djursland er ideelle til intime møder i hyggelige og uformelle rammer for 2–30 personer.
Vi tilbyder alt fra korte kaffemøder til flerdagsarrangementer med mødelokaler og overnatning på Djursland – sammensat præcis efter jeres ønsker og behov. Vores lyse mødefaciliteter på Djursland har en smuk udsigt over Kalø Vig og skaber optimale rammer for fordybelse, dialog og nærvær.
De naturskønne omgivelser ved Nationalpark Mols Bjerge giver rig mulighed for at strække benene i pauserne, nyde udsigten fra terrassen eller tage på korte og lange vandreture i området omkring vandrehjemmet. Vi laver gerne en lækker sandwich til jer, som kan nydes i naturen – eller I kan sætte jer til bords i vores Havestue og nyde en indbydende anretning med panoramaudsigt.

Fleksible møderum med udsigt over Kalø Vig
– kombinerede mødelokaler med op til 30 deltagere

Danhostel Rønde råder over:
Lille mødelokale med plads til ca. 10 personer.
Stort mødelokale med plads til ca. 20 personer.
Lokalerne kan slås sammen og fungere som konferencelokale med plads til ca. 30 personer alt efter bordopstilling.
Derudover kan orangeriet og opholdsstuen anvendes som ekstra møderum til f.eks. gruppearbejde eller kreative processer.
Mødelokalerne er udstyret med:
- WIFI
- Whiteboard
- TV monitor
- Projektor/lærred
Erhvervsmøder og kurser i naturskønne omgivelser
– oplevelser i samarbejde med lokale aktører
Vi samarbejder med udvalgte lokale aktører, der skaber unikke oplevelser for erhvervsgæster med fokus på samarbejde, fællesskab og friluftsliv. Bl.a. Aros Adventure, der tilbyder naturvandringer, unikke gruppeoplevelser, naturterapi og ledelsesudvikling.
Som gæster kan I sammensætte en komplet løsning med mødelokaler, forplejning og overnatning på Djursland – eller vælge udelukkende at benytte vores rolige og inspirerende mødefaciliteter.
Afslut dagen med aftensmad i huset eller på en af byens hyggelige restauranter i Rønde – og tag hjem med ny energi og styrkede relationer.

Priser på mødelokaler med overnatning og forplejning
– skræddersyede pakker efter antal deltagere
Mødepriser sammensættes af nedenstående elementer. Priser er inkl. moms.
✓ BASIS mødepris inkl. lokale, kaffe/te, vand, frugt og nødder – der betales for min. 2 time:
50 kr. pr. pers. pr. time
✓ Morgenbuffet – spis med på vores lækre morgenbuffet, som serveres mellem kl. 7.30 og 10.00:
95 kr. pr. person
✓ Frokost – sandwich / smørrebrød / tapasanretning / frokostbuffet
65 / 135 / 145 / 175 kr. pr. pers.
✓ Eftermiddagskage:
35 kr. pr. pers.
✓ Aftensmad 1 ret / 2 retter / 3 retter (min. 15 pers.):
195 / 250 / 295 kr. pr. pers.
✓ Aftensnack/kage:
35 kr. pr. pers.
Ved mødebooking under 15 personer laver vi en aftale med et af byens spisesteder, så aftensmåltidet kan nydes ude. Alternativt kan vi lave en kold ret, f.eks. tapasanretning, som står klar på køl.
Drikkevarer afregnes efter forbrug.
Værelser kan bookes med særlig møderabat – kontakt os, hvis I ønsker overnatning i forbindelse med jeres møde.
Du kan læse vores betingelser her
Eksempler på mødepakker
– tidspunkter og menuer er vejledende
Dagsmøde kl. 8.00-12.00
Mødelokale inkl. kaffe/te, vand, frugt og nødder
Kl. 8.00: Morgenbrød
Kl. 12.00: Sandwich
Pris pr. person: 360 kr. inkl. moms
Dagsmøde kl. 8.00-16.00
Mødelokale inkl. kaffe/te, vand, frugt og nødder
Kl. 8.00: Morgenbrød
Kl. 12.00: Tapasanretning
Kl. 15.00: Kaffe og kage
Pris pr. person: 675 kr. inkl. moms
Møde med overnatning
Mødelokale inkl. kaffe/te, vand, frugt og nødder
Dag 1:
Kl. 8.00: Morgenbrød
Kl. 12.00: Frokostbuffet
Kl. 15.00: Kaffe og kage
Kl. 18.00: Aftensmad 2 retter
Aftensnack
Dag 2:
Kl. 8.00: Morgenbrød
Kl. 12.00: Sandwich
Pris pr. person: 1.900 kr. inkl. moms
Det siger vores gæster…
Vi holdt personaledag på Rønde Vandrehjem og tusind tak til jer for en skøn dag. Det er et pragtfuldt sted, med en skøn beliggenhed, hvor man bliver draget af udsigten over hav og marker. Vi fik fuld forplejning hele dagen og der var ikke en finger at sætte på menuen. Alt hvad vi spurgte om kunne lade sig gøre. Så tak til jer for en god dag. Vi kommer helt sikkert igen.
Foreningen Ligeværd
Vi havde en teamtur med outdoor spisning som tema nede ved jægerforbundets bålhytte. Alt var helt fantastisk lige fra servicen i receptionen, madlavning ved bålhytten, morgenmaden, fællesrummet og alle de søde mennesker, der sørgede for, at vi fik en rigtig hyggelig tur sammen. Det kan klart anbefales både til erhverv og turisme. 5 stjerner fra os.
Erhvervsgæst
Mødeforespørgsel
Udfyld nedenstående formular, for at sende en forespørgsel til os
