Lejrskole
Danhostel Rønde byder på mulighed for at afholde en sjov, aktiv og lærerig lejrskole – vi har en masse spændende aktiviteter lige i nærheden.
Vi er et hyggelig og lille hostel – med plads til én lejrskole af gangen… Her har vi tid og mulighed for at sørge for netop jeres behov og ønsker.
Tæt på nogle af Danmarks mest lærerige attraktioner – Kattegatcentret, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark, Fregatten Jylland, Den Gamle By, Det Grønne Museum, Randers Regnskov med flere…..
0,5 km til Rønde midtby og busstation
1 km til Kalø Vig og badebro
Når du bestiller et lejrskoleophold hos os sørger vi for, at I alle får en god morgenmad inden I tager afsted samt en madpakke med drikke til dagens strabadser – og vi har aftensmaden klar når I kommer hjem efter dagens aktiviteter.
Med Nationalpark Molsbjerge lige i baghaven har I rig mulighed for masser af vandrer- og cykelture – og en tur til Kalø Vig Slotsruin er naturligvis et must. Vi formidler gerne oplysninger om leje af transport under opholdet, leje af cykler, som kan leveres på Vandrerhjemmet eller guidede vandreture i området.
Hvad kan vi tilbyde på et lejrskoleophold:
- Overnatning i værelser med eget badeværelse
- Eleverne indkvarteres i 4-6 personers værelser – opdelt i drenge og piger
- Lærer indkvarteres i enkeltværelser – så vidt det er muligt
- Sengelinnedpakke inkl. 1 håndklæde
- Morgenmad – brød, pålæg, ost, cornflakes, havregryn samt drikke
- Madpakke – smøres af eleverne under morgenmaden
- Aftensmad – tilpasset de unges smagsløg
- Eftermiddags- eller aftenssnack i form af kage eller andet lækkert på udvalgte dage efter aftale
Prisen er kr. 295,- pr. person pr. nat
Prisen er baseret på ophold i hverdagene.
Ønskes der ophold i weekender eller helligdage – spørg venligst efter pris.
Prisen gælder for lejrskoleophold for folkeskoleelever. Er eleverne ældre aftales prisen individuelt.