Grupper

Med en unik historie og beliggenhed er Danhostel Rønde den perfekte ramme for alle typer af arrangementer – store som små. Vores lokaler indbyder til intime arrangementer med atmosfære og hyggelige omgivelser. Giv os et kald, hvis vi skal forkæle jeres gruppe!

Nyd den formidable udsigt over det smukke Kalø Vig og Mols Bjerge, mens du sammen med familie, venner eller forretningsforbindelser nyder den veltilberedte mad fra vores kreative køkken.

Vi er tæt på et utal af aktiviteter og attraktioner på Djursland. Lige udenfor døren er vi beriget med Nationalpark Mols Bjerge, som byder på de skønneste vandreruter og natur og aktivitet. Find inspiration til udflugter på Djursland her, stier og ruter på Djursland her og attraktioner i nærheden af vandrehjemmet her. Find kort og bliv inspireret på Go-syddjurs.dk her.

I vores to selskabslokaler har vi plads til 50 gæster i alt. Der er mulighed for overnatning med morgenmad i forbindelse med et arrangement. Vi har plads til 52 overnattende gæster.

Vi står gerne til rådighed til et uforpligtende møde inden du booker hos os, så vi i fællesskab kan planlægge ud fra dine personlige ønsker. Vores administration og køkken vil hjælpe dig med alle relevante oplysninger og giver gerne gode råd og sparring til lige netop jeres arrangement. Vi elsker at have besøg af både store og små grupper!

 

Lejrskole – cykeltur – vandretur – udflugt

Skal I på bustur, vandretur, cykeltur eller er I et selskab, som ønsker en hyggestund, så kontakt os for at aftale forplejning. Ønsker I at overnatte i forbindelse med jeres tur, kan I se prisen på overnatning her.

I vores Havestue har vi en fantastisk udsigt over markerne ned mod Kalø Slotsruin og ud mod Mols. Her kan man sidde i ro og nyde en kop kaffe og et stykke kage. Terrassen er også et udsøgt sted at hvile med vind i håret og sol i ansigtet. I er meget velkommen forbi, uanset om I er en stor gruppe eller ganske få personer.